Mourvèdre

Mourvèdre er et synonym for Monestrell, som den kaldes i Spanien. Det er også her, den har sin oprindelse. Den kaldes Mataro i Australien og Californien. Druen har sort tykt skind, og den har været populær omkring det vestlige Middelhav i århundreder. Men i dag dyrkes den navnligt på den iberiske halvø, det sydlige Frankrig, Californien og det sydlige Australien. Mourvédre kan lide et varmt og tørt klima, og har små druer med tykt skind – ideel til at producere vine med intens farve og høje tanninniveauer.