Carmenère

Carmenère er i dag Chiles signaturdrue. Før i tiden blev den forvekslet med Merlot-druen, hvilket helt op i 1970-erne gjorde, at Merlot vin fra Chile enten var overmoden eller meget frisk og spids i smagen. Merlot moder tidligt og Camenére sent, så når markerne var blandet med begge druesorter, måtte man tage et valg m.h.t. høsttidspunkt. Høstede man, når Merlot var moden, fik man umodne Camenére- druer med, og høstede man sent, fik man overmodne Merlot-druer med. I dag er der ingen sammenblanding mellem de to druesorter, selvom de ligner hinanden til forveksling.